klubien & Danseorkestret

Oplev Jørgen Klubien spille alle de største hits sammen med sit fantastiske band Klubien & Danseorkestret.

Til koncerten kan du opleve de store hits med Danseorkestret som “Kom tilbage nu”, “Regndans”, ”Satellit”, ”Du & Mig”, ”Sidste Skrig” med mange flere.

Det bliver en koncert med masser af hits, dans og livsglæde, du kan leve længe på.

Klubien har haft en lang og succesfuld karriere som tegner for Disney og Pixar. Californien, den solrige amerikanske stat, har været en uudtømmelig kilde til inspiration med sin kulørte sammensætning af skæbner og steder. Derfor giver det også god mening for Klubien med musikalske ekkoer fra Motown-kataloget, som Klubien har dyrket siden sine københavnske drengeår. Også kunstnere som D’Angelo, The Roots og John Mayer er pejlemærker for Klubien.

Klubien er stemmen bag nogle af Danmarks mest elskede hits som ‘Kom tilbage nu’ & ‘Regndans’ som både yngre og ældre generationer kan synge med på. Til koncerterne er en række succesrige danske artister som selv optræder på de største danske scener spottet backstage for autografer og selfies med den populære sanger. Ligesom Klubien i 2022 er gæstesanger på L.I.G.A.’s seneste single Kun For At Danse

Udover at være kendt for sit arbejde som sanger og komponist i Danseorkestret er Klubien desuden kendt for sit arbejde med Elmer band, som har udgivet et album og to grand prix singler, og ikke mindst for sit livslange arbejde i amerikansk tegnefilm, som både tegner og manuskriptforfatter på bl.a. Pixars ‘Biler’ og ‘Toystory 2’, Disneys ‘Løvernes konge’ og ‘Den lille havfrue’, samt Tim Burtons ‘The Nightmare Before Christmas’ og ‘Frankenweenie’.

Sikre dig plads til årets hotteste soulkoncert d. 25.08.23 med masser af Danseorkestret hits og Jørgen Klubien i spidsen sammen med nogle af de bedste musikere i Danmark. Glæd dig til en koncert, hvor Klubien vil dele ud af sin kærlighed til soulmusikken fra sin lange musikalske karriere.


vi ses på Folkely23