SOleima

Mange kender Soleimas vokal fra poppede RnB sange som 'Chears for the Tears, ’Breathe’ og ‘Roses' og senest den dansksprogede single 'Livet begynder'.
Sangeren og sangskriveren med det borgerlige navn Sarah Mariegaard startede i 2006 ud som en del af det aarhusianske hiphop kollektiv Flødeklinikken, der står bag hits som 'Jeg vil se dig græde' og 'Piger med pistoler'. I 2015 udkom hun for første gang med sin egen musik under kunstnernavnet Soleima, og to år senere vandt hun talentprisen ved P3 Guld.

Indtil nu har Soleima udgivet engelsksproget musik og etablerede sig for alvor med albummet No. 14 og singlerne ’Breathe’, ’Paper’, ’Cracks’ og ’Low Life’ der fik heftig radio airplay, med sidste to nævnte singler som Ugens Uundgåelig på P3 samt et internationalt gennembrud i USA.
Lige nu er Soleima aktuel med ’Godnat Lille Land’, som er en del af DRs store musiksatsning  ”Min Sang til Danmark”, samtidig med at du kan opleve Soleima fortolke andre  danske musikeres musik i TV2’s ”Toppen af Poppen” hvor Pernille Jensen fra Politiken dertil har tweetet: ”Det kan godt være, at det ikke er en konkurrence, men altså, Soleima vinder Toppen af Poppen i år.

Nu melder Soleima, Klar til at indtage Hovedscenen på Folkely 23
(Nærmere info om spilledagen følgere snarest)